Hvad søger du?

Forskellige måder at slå masker op på

Forskellige måder at slå masker op på

Forskellige måder at slå masker op på

Der finder mange forskellige måder at slå masker op på. Til sokker og hue er det bedst med en elastisk kant, så ikke det strammer. Til store strikkeprojekter er det godt at slå masker op med en almindelig opslagnings metode med en tråd, så ikke du ender med at mangle tråd, når du skal slå de sidste masker op.
Der er strikkere, som strikker et helt liv og bruger den samme maske opslagnings teknik som de i sin tid lærte. Det er der bestemt intet galt i. Jeg har selv i mange år kendt kun til én maske opslagnings metode – og den blev brugt flittigt til alt strik.
Som du kan se, så er det kun en fordel at kende til flere måder at slå masker op på. Heldigvis skal du ikke kende dem udenad – du kan altid finde hjælp her hos GarnMagi.

Her skriver jeg lidt om nogle af de forskellige måder at slå masker op på. Til hver metode findes der en guidet video til, hvordan du slå masker op.

  1. Almindeligt krydsopslag
  2. Dobbelt krydsopslag
  3. Løkkeopslag
  4. Hæklet opslag
  5. Strikket opslag (også kaldet kædeteknik)
  6. Italiensk opslag / Tubular – enkel rib (1 ret og 1 vrang) / dobbelt rib (2 ret og 2 vrang)

Forskellige måder at slå masker op på.

1. Almindeligt Krydsopslag

Dette er et af de mest udbredte former til at slå masker op på. Det er også det første maske opslags teknik jeg lærte af min farmor, og har brugt den flittigt til mange strikke projekter.
Masker kan slås op på 1 eller 2 pinde. Hvis du har tendens til, at dine opslag bliver for stramme, kan du med fordel slå masker op på 2 pinde, så giver det mere luft, når du skal strikke første række.
Dette strikkeopslag er ikke så elastisk som Dobbelt krydsopslag eller Italiensk opslag., men den er god til de fleste projekter.
I Almindeligt Krydsopslag bruger du to tråde – en foran og en bagved. Det betyder, at du skal sørge for at tråden bagved er lang nok, ellers kan du risikere at mangle tråd til de sidste par masker.

Denne guide vil vise dig, hvordan du slår masker op med Almindeligt Krydsopslag.

Når du har slået masker op, strikkes første pind i almindeligt krydsopslag vrang.

2. Dobbelt krydsopslag

Dobbelt Krydsopslag er et meget elastisk opslag. Den er god at bruge, når du strikker sokker, huer, rullekraver eller andet, hvor kanten skal være elastisk og ikke stramme.
Ligesom i Almindeligt Krydsopslag, slås masker op med to tråde – én foran og én bagved. Så også i dette opslag skal du sørge for, at din bagvedliggende tråd er lang nok.

Denne guide vil vise dig, hvordan du slår masker op med Dobbelt Krydsopslag.

Ved opstart hold garnet med højre pegefinger på pinden.
Før pinden mod dig og under begge tråde på pegefinger, Sving pinden op bag pegefinger og mellem de to tråde, mens du med pinden tager fat på tråden på den anden side af pegefinger. Træk tråden over mod dig, så der dannes en løkke på pinden. Før nu pinden med løkken over mod pegefinger. Sving pinden oppefra rund om tråden om pegefingeren og tag tråden med over mod dig. Før nu pinden med begge tråde mod dig, før pinden under den tråd der er tættest på dig, op mellem de to tråde på pegefinger, før pinden nu mod pegefinger og ned. Du har nu én ny maske på pinden. Stram tråden.

Første række strikkes vrang.

3. Løkkeopslag

Løkkeopslag er et af det nemmeste opslag – synes jeg. Til at lave Løkkeopslag skal du bruge 1 pind og 1 tråd (hvor der skulle 2 tråde til krydsopslag). Det kan være en hjælp at lave en løkke (knude) til at begynde med, for så vil tråden ikke smutte væk, mens du laver den næste løkke.
Løkkeopslag laves ved at lave løkke med fingrene, sætte den på pinden og stramme til.
Løkkeopslag er også god at lave, når du skal slå flere masker op i forlængelse af det strikkede – som til ærmegab, forkant eller knaphul. Du kan også med fordel lave løkkeopslag ved raglan-udtagninger.

Denne guide vil vise dig, hvordan du slår masker op med Løkkeopslag.

4. Hæklet opslag

Hæklet opslag laves med én strikkepind, én hæklenål (som passer til garn tykkelse) samt én tråd.
Hæklet opslag laves ved at hækle masker op på strikkepinden.
Dette opslag er især godt til projekter, hvor du ønsker at lave en åben opslag, dvs. hvis du senere ønsker at strikke videre på det fra opslagsenden – som at strikke kantdetaljer i senere omgang (forldet ribkant).
Det gør du ved at trevle de hæklede masker op og sætte løkkerne på strikkepind.

Denne guide vil vise dig, hvordan du slår masker op med Hæklet opslag.

5. Strikket opslag – slå masker op med kædeteknik

Strikket opslag laves med to strikkepinde og én tråd. Dette opslag er i familie med løkkeopslag, men laves blot med 2 strikkepinde i stedet for én strikkepind og én hæklenål, så er tilfældet i hæklet opslag.
Dette opslag er godt til projekter, hvor du skal slå mange masker op, da det laves med én tråd. Det betyder at du ikke vil løbe tør for tråd, når år du slå op.

Denne guide vil vise dig, hvordan du slår masker op med Strikket opslag.

6. Italiensk opslag / Tubular
enkel rib 1 ret og 1 vrang

Italiensk opslag er et meget smukt og elastisk opslag.
Dette opslag er god til sokker, huer, rullekraver og øvrige projekter, hvor der ønskes en mere elastisk kant.
Italiens opslag laves med én strikkepind og to tråde. Så også her skal du sørge for, at din bageste tråd er lang nok (se med her, hvordan du beregner trådens længde).
Slå lige antal masker. Det begyndende opslag tæller ikke som maske, men strikeks sammen med foregående maske på første pind. Den sidste maske i Italiensk opslag laves som løkke, så ikke maskerne falder af pinden. Det betyder at du slår en maske mindre op, da den sidste maske vil være en løkke. Hvis du skal slå 20 masker op, laver du omslag til at begynde med og 20 masker.
Det Italienske opslag er først helt færdig, når du, efter at have slået masker op, også har strikket de to første pinde.
Der slås skiftevis 1 ret maske og 1 vrangmaske op.

Slå retmasker op: Tråden holdes over venstre tommelfinger og pegefinger. Før pinden ind mod dig selv og ind under tråden på tommelfingeren. Før herefter pinden hele vejen under begge tråde om bag tråden på pegefingeren. Træk nu tråden på tommelfingeren over pinden, så tråden fra tommelfingeren laver en løkke om pinden.

Slå vrangmasker op: før pinden væk fra dig: Før pinden væk fra dig under begge tråde – først under tråden på pegefingeren og så under tråden på tommelfinger. Før derefter pinden oppefra ned mellem de to tråde og træk tråden på pegefinger hen over pinden.

Denne guide vil vise dig, hvordan du slår masker op med Italiensk opslag.

– med enkelt rib 1 ret og 1 vrang


Pind 1: Når du skal strikke den første pind, gøg du følgende. Strik en ret, slå tråden om pinden og tag vrangmaske løst over på højre pind. Vrangmasker strikkes ikke på første pind. Når du har ført vrangmaske løst over på højre pind, fører du tråden ind foran vrangmasken (foran dit arbejde). Strik den næste maske ret, før garnet over pinden, før vrangmaske løst på højre pind og før garnet ind foran masken (foran dit arbejde). Fortsæt således indtil du har én maske og opslaget (som du begyndte med) på pinden. Disse to strikker du sammen i vrang. Nu er du færdig med første pind.

Pind 2: Strik pind 2 på samme måde som pind 1 (vrangmasker strikkes ikke på pind 2) – strik ret, før tråden over pinden, før vrangmaske løst over på højre pind og før derefter tråden foran vrangmasken. Strik igen ret, før tråden over pinden, tag vrangmaske løst over på venstre pind og tråden ind foran vrangmasken. Strik indtil du har 1 maske tilbage, som strikkes i vrang.


med dobbelt ribkant 2 ret og 2 vrang


Slå det ønskede antal masker op, som til Italiensk opslag med enkelt rib.
Pind 1: Strikkes på samme måde som til opslag med enkel-ribkant. Strik en ret, før tråden over pinden og løft vrangmaske løst af over på højre pind. Før derefter tråden ind foran vrangmasken. Strik ret, før tråden over pinden, tag vrangmaske løst af og før tråden ind foran vrangmasken.
Pind 2: Strik på samme måde som Pind 1, hvor du strikker alle retmasker og tager vrangmasker løst af.
Pind 3: Her bytter vi rundt på masker, så de sidder 2 ret og 2 vrang. Strik 1 ret og byt de næste to masker på følgende måde: stik højre pind igennem de næste to masker bagfra (dvs efter de to masker) og før maskerne over på højre pind. Stik nu venstre pind ind foran de to første masker på højre pind og før dem tilbage på venstre pind. Maskerne har nu byttet plads. Da maskerne blev snoet, strikker vi en drejet ret og den næste maske drejet vrang. Strik derefter 1 vrang og 1 ret. Byt igen de næste to masker ved at føre højre pind ind bag ved de næste to masker og før dem over på højre pind. Stik nu venstre pind ind foran de samme to masker og før dem tilbage på venstre pind. Ret og vrangmaske har nu byttet plads. Strik en drejet ret og næste maske drejet vrang.

Denne guide vil vise dig, hvordan du slår masker op med Italiensk opslag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.